Tale til notat

<< Klik for at se indhold >>

Tale til notat

Opdateret 05-05-2026


 

Hvad er Tale til notat?


Funktionen Tale til notat er et AI-drevet journalføringsværktøj, der automatisk genererer journalnotater på baggrund af samtalen mellem behandler og patient. Det giver jer mulighed for at fokusere fuldt ud på patienten under konsultationen, mens WinPLC lytter med og opretter et notatudkast i baggrunden.

Læs mere om Tale til Notat, her: EG WinPLC AI - Automatisér journalføring med AI

Se hvordan Tale til Notat fungerer i WinPLC, her: Tale til Notat i EG WinPLC

 

 

Bemærk:

Tale til notat kræver en aktiv licens, som tilkøbes pr. bruger.

En tilkoblet og fungerende mikrofon er nødvendig for, at optagelsen kan gennemføres.

 

Sådan bruger du Tale til notat


 

1. Åbn patientens journal

Start med at vælge en patient (dvs. CPR-nummer skal være indtastet). Klik på <Opret Notat>, hvorefter funktionen Tale til notat vises nederst i notatvinduet.

 

Tale til notat skærmbillede

 

 

2. Vælg Skabelon

Skabelonen vælges direkte i notatvinduet, inden lydoptagelsen startes, ved at klikke i feltet 'Vælg skabelon', hvorefter en drop-down-menu med de tilgængelige skabeloner vises. Når en skabelon vælges, anvender EG WinPLC AI automatisk den valgte skabelonstruktur ved generering af journalnotatet.

 

Følgende skabeloner er aktuelt tilgængelige:

SOAP - Struktureret journalnotat opbygget efter Subjektiv, Objektiv, Analyse og Plan

Den Psykiske Vurdering - Skabelon til systematisk dokumentation af patientens mentale tilstand og psykiske symptomer

Årskontrol DM - Sandardiseret diabetesopfølgning med relevante målinger, laboratorieværdier og vurdering af regulering.

 

 

3. Vælg mikrofon

Vælg den ønskede mikrofon i feltet 'Vælg mikrofon'. Hvis der ikke er valgt en mikrofon, vises en besked, og optagelsen kan ikke startes. Dette sikrer, at der ikke gennemføres optagelser uden lyd.

 

Tale til notat - ingen mikrofon

 

 

4. Test mikrofon

Når du har valgt en mikrofon, kan du teste den ved at klikke på <Mic Test>. Under testen udfyldes lydbaren i takt med, at mikrofonen opfanger lyd. Jo flere felter der udfyldes i lydbaren, desto stærkere lyd registreres.

På den måde kan du sikre, at mikrofonen opfanger lyden tydeligt, inden optagelsen igangsættes. Når du er tilfreds med lydniveauet, klikker du på <Stop> for at afslutte testen. Herefter kan du starte den egentlige lydoptagelse.

 

5. Start optagelsen

Klik på det <blå mikrofon-ikon> for at begynde. Mens optagelsen er i gang, vises status: "Lydoptagelse er i gang...".

Du kan sagtens bruge andre funktioner i WinPLC under optagelsen – det er dog kun muligt at have én optagelse aktiv ad gangen. Bemærk, du kan skrive i journalen samtidig.

 

Tale til notat lydoptagelse

 

6. Sæt optagelsen på pause (valgfrit)

Brug <Pause>-knappen, hvis du midlertidigt vil afbryde optagelsen. Genoptag ved at klikke på <Play>.

 

7. Stop optagelsen

Når samtalen er slut, klik igen på det blå ikon for at stoppe. WinPLC begynder herefter at generere notatet, og status "Genererer notat. Vent venligst..." vises.

 

8. Gennemgå og redigér notat

Det færdige notat vises i et struktureret, redigerbart format. Bemærk, at notatet opsummerer samtalen i punktform – det er ikke en fuld transskription.

Notatet indsættes direkte i journalen og kan herefter redigeres, gemmes eller annulleres.

 

Bemærk! Det genererede notat kan ikke flyttes til andre moduler i WinPLC.

 

Regenerér udkastet

Hvis du ikke er tilfreds med det genererede notat, kan du regenerere det uden at genoptage konsultationen. Klik på regenerér-ikonet Tale til notat - regenerer funktion , som findes nederst til højre ved optageknappen.

Funktionen kan anvendes i to situationer:

 

Ønsker du at justere resultatet på samme skabelon, kan notatet regenereres direkte.

Ønsker du en anden struktur, vælger du en ny skabelon i rullemenuen Vælg skabelon - notatet regenereres herefter på baggrund af den valgte skabelon.

 

Vigtigt at vide om regenerering

Tekst, der er skrevet i journalnotatet inden optagelsen påbegyndes, bevares også efter regenerering. Tekst, der er tilføjet efter at EG WinPLC AI har genereret notatet, gemmes derimod ikke ved regenerering. Det anbefales derfor at vente med at redigere notatet, til du er tilfreds med den valgte skabelon og det regenererede udkast.