|
<< Klik for at se indhold >> Adgang for ikke autoriserede sundhedsfaglige |
Ikke-autoriseret sundhedsfagligt personale i almen praksis og speciallægepraksis kan få adgang til patientoplysninger via rollen SundAssistR2. Rollen tildeles af klinikkens brugeradministrator i MitID Erhverv og giver adgang til Aftaleoversigten, Fælles Stamkort, Forløbsplaner, laboratoriesvar, PRO-svar, diagnoser og graviditetsdata.
Denne vejledning viser, hvordan man tilføjer rettigheden: Adgang for ikke autoriserede sundhedsfaglige
Tilgang af SundAssistantR2 rollen til eksisterende brugere
Log ind på https://erhvervsadministration.nemlog-in.dk med MitID Erhverv. Vælg <Redigér bruger> for den relevante medarbejder, og gå til Rettigheder > Tildel rettigheder.

Skriv 'sund' i søgefeltet, fold kategorien <Øvrige> ud, og vælg 'SundAssistR2'.

Klik på <Tildel rettigheder> og afslut herefter med <Afslut>.
Når rollen er tildelt, markeres den med grønt i oversigten, og medarbejderen modtager en notifikation i MitID Erhverv. Der kan gå op til 30 minutter, før rollen er aktiv og kan bruges.

Tilgang af SundAssistantR2 rollen til nye brugere
Log ind på https://erhvervsadministration.nemlog-in.dk med MitID Erhverv. Vælg <Opret bruger>, og udfyld oplysningerne om medarbejderen

Under 'Rettigheder (frivilligt)', vælges <Tilføj rettighed>, hvorefter 'SundAssistR2' findes og tilføjes på samme måde som ved eksisterende brugere. Afslut med <Opret bruger>.
SundAssistantR2 rollen kan ikke findes i MitID Erhvervs rolletildeling
Kun almen praksis og speciallægepraksis kan tildele SundAssistR2-rollen. Hvis rollen ikke kan vælges, skal det først sikres, at klinikkens SOR-oplysninger er opdaterede og korrekte. Er det ikke løsningen, kontaktes Sundheds-it Servicedesk ([email protected], tlf. 3332 3900, hverdage kl. 9-15).