<< Klik for at se indhold >> Online - konsultationstyper |
Opdateret 04-11-2024
Opret konsultationstype
Sådan tilføjes konsultationstyper, som patienter kan vælge mellem ved online tidsbestilling:
1.Klik på Vis indstillinger i øverste højre hjørne af Aftalekalenderen og vælg menupunktet 'ONLINE'.
2.Vælg den klinik og behandler, som konsultationstypen skal oprettes ved, i fold-ud-menuen.
3.Klik på <Opret ny>. Herved oprettes en standard konsultationstype med navnet 'Konsultation'. Skift dette navn til det ønskede navn, som konsultationstypen vises med, når patienten skal booke en aftale. Bemærk, at hvis navnet på konsultationstypen indeholder ordet 'video', vil aftalen blive vist som en videokonsultation i Min Læge appen for patienten.
4.Angiv evt. en besked. Denne besked vises som en rød informationstekst, når patienten har valgt dato og tidspunkt.
5.Angiv konsultationstypens varighed i kalenderen.
6.Angiv min./maks. antal dage til aftale. Dette er grænser for, med hvor kort varsel patienter kan booke en aftale af denne konsultationstype hos behandleren, samt hvor mange dage frem i tiden, der kan bookes. Bemærk! Denne indstilling er flyttet fra modulet Patientkommunikation i forbindelse med overgangen fra E-services til Patientportalen i forår/sommer 2024.
7.Afslut med <Gem ændringer>.
Bemærk! For at patienter kan booke konsultationstypen, skal det først tilvælges på en periode i kalenderen, at der skal kunne bookes tider i perioden online, og at den pågældende konsultationstype kan vælges. Læs mere i afsnittet Online booking.
Rediger konsultationstype
1.Klik på Vis indstillinger i øverste højre hjørne af Aftalekalenderen og vælg menupunktet 'ONLINE'.
2.Vælg den klinik og behandler, som konsultationstypen skal rettes ved, i fold-ud-menuen.
3.Klik på konsultationstypen i listen.
4.Foretag de ønskede ændringer. Hvis konsultationstypen ikke længere skal kunne anvendes, sæt en markering i 'INAKTIV'. Herefter vil den fremgå under listen 'Inaktive/slettede'.
5.Afslut med <Gem ændringer>. Der kan gå et par minutter før ændringerne træder i kraft på Patientportalen og i Min Læge appen.
Kopier konsultationstyper
Hvis flere brugere skal have de samme konsultationstyper tilknyttet, kan de oprettede typer kopieres mellem brugerne.
Det er ikke muligt kun at kopiere nogle af typerne. Funktionen kopierer ALLE typerne fra brugeren.
1.Klik på Vis indstillinger i øverste højre hjørne af Aftalekalenderen og vælg menupunktet 'ONLINE'.
2.Vælg den bruger, der skal kopieres fra, i fold-ud-menuen.
3.Højreklik i listen med konsultationstyper og vælg Kopier alle til udklipsholder.
4.Vælg den bruger, som konsultationstyperne skal kopieres til, i fold-ud-menuen.
5.Højreklik i listen med konsultationstyper og vælg Indsæt fra udklipsholder.