<< Klik for at se indhold >> Planlagte vaccinationer |
Den nederste del af vaccinationskortet viser planlagte (anbefalede) vaccinationer for patienten. Vaccinationen kan være anbefalet af enten en læge eller Statens Serum Institut.
Hvis oversigten ikke vises, højreklik et sted i vaccinationskortet og klik på Vis Planlagte.
De planlagte vaccinationer er fordelt på forskellige faner alt efter vaccinationstype. Som standard vises fanen med alle planlagte vaccinationer.
Fanen Lokale kommentarer rummer kommentarer, som er tilknyttet vaccinationer der er oprettet på det lokale (gamle) vaccinationskort.
Kolonnen 'O' viser et rødt flag, hvis den planlagte vaccinationsdato og -tid er overskredet.
Kolonnen 'Planlagt' viser den planlagte vaccinationsdato og -tid.
Kolonnen 'Vaccine' viser hvilken vaccine, de er planlagt.
Kolonnen 'Forløb' indikerer eventuelt vaccinationsforløb, som patienten er tilknyttet, og som vaccinationen er en del af.
Kolonnen 'Indeks' indikerer hvilket nummer (rækkefølge) i et eventuelt vaccinationsforløb, som vaccinationen har.
Kolonnen 'Minimum' indikerer hvor længe der som minimum skal være gået fra en eventuelt tidligere vaccination i vaccinationsforløbet til den aktuelle vaccination bør udføres.
Kolonnen 'Serie' indikerer hvilken serie, vaccinationen eventuelt er en del af.
Opret ny planlagt vaccination <N>
•Højreklik i oversigten over de planlagte vaccinationer og vælg Opret Ny.
•Angiv dato for hvornår vaccinationen skal udføres.
•Klik i feltet 'Vaccine' og find den relevante vaccine, eller skriv i feltet for at søge efter vaccinen. Der kan søges på både de danske og latinske navne samt navne på de specifikke vaccinepræparater. Dobbeltklik på den relevante vaccine for at vælge den.
•Hvis vaccinationen skal fremgå som en aftale i Aftalekalenderen, sæt flueben ved 'Opret i aftalekalender' og vælg i fold-ud-menuen hvilken brugers kalender, aftalen skal lægges i.
•Sæt evt. flueben, hvis patienten ønsker Privatmarkering.
•Afslut oprettelsen med <OK (F10)>. Hvis det er valgt, at aftalen skal oprettes i Aftalekalenderen, vises et vindue med de oplysninger, der overføres til Aftalekalenderen.
Opdater planlagt vaccination <O>
Det er muligt at ændre datoen for en planlagt vaccination, samt hvorvidt den skal privatmarkeres.
Dette gøres ved at højreklikke på en planlagt vaccination og vælge Opdater.
Slet planlagt vaccination <S>
•Højreklik på en planlagt vaccination og vælg Slet.
•Angiv en sletningsårsag.
•Klik på <OK (F10)>. Vaccinationen fjernes herefter fra oversigten over planlagte vaccinationer. Bemærk, at hvis der, da vaccinationen blev oprettet, var valgt at aftalen skulle oprettes i Aftalekalenderen, bliver denne aftale IKKE slettet, når den planlagte vaccination slettes.