<< Klik for at se indhold >> EG WinPLC - version 2023.06 |
Nedenfor fremgår indhold i version 2023.06 med beskrivelser af nye funktioner og forbedringer siden sidste version. Derudover indeholder versionen fejlrettelser og forbedret ydeevne.
Klik på overskrifterne for at folde dem ud og læse mere.
EG WinPLC 2023.06
Indtil nu har det kun været muligt for patienter at vedhæfte en fil til en e-mailkonsultation, som de sendte via emailkonsultation.dk. Nu kan de også vedhæfte en fil til en e-mailkonsultation, som de sender via Min Læge appen. Dette giver mere fleksibilitet for patienterne og udvider anvendelsesmulighederne af Min Læge appen. |
Personale, som er delt mellem flere klinikker, er fremadrettet bedre understøttet i Min Læge appen. Udover at kunne booke tider hos klinikkens faste behandlere, kan patienter nu også via appen se og booke tider hos behandlere, som også arbejder for andre klinikker og kan bookes online. |
Patientkommunikations-modulet, som samler indstillingerne for e-services (emailkonsultation.dk, aftalebogen.dk og Min Læge appen), er blevet opdateret med et mere overskueligt layout. Modulet åbnes stadig via Opsætning > Patientkommunikation.
Der er også tilføjet mulighed for at angive et brugerdefineret navn for hver behandler. Brugeren vil blive vist med dette navn på e-services i stedet for det oprindelige brugernavn i EG WinPLC. |
Efter vedtagelse i Folketinget er store bededag ikke længere en helligdag fra og med 2024. Derfor er helligdagsmarkeringen på store bededag i Aftalekalenderen blevet fjernet, og Aftalekalenderen er fremadrettet automatisk åben på store bededag. |
IGANGVÆRENDE PILOTPROJEKTER
Diagnosekortet: (læs mere om projektet her: https://medcom.dk/projekter/diagnosekort/)
Bemærk! Det er kun håndfuld pilotklinikker, som får adgang til disse nye funktioner i første omgang. Når funktionerne er afprøvet i praksis, kommer funktionaliteten ud til de resterende almen praksis-klinikker i en senere version. De pågældende pilotklinikker er informeret.
I forbindelse med MedCom certificering af Diagnosepakken har vi implementeret to nye funktioner: •Mulighed for at tilføje kontaktdiagnoser på Diagnosekortet •Mulighed for at tilknytte en kontaktdiagnose til en forløbsdiagnose i diagnosemodulet
Tilføj kontaktdiagnose på Diagnosekortet Det er nu muligt at sætte kontaktdiagnoser på Diagnosekortet. Der er implementeret en ny knap, <Tilføj kontaktdiagnose>, i Diagnosekortet på fanebladet Afstem. Ved klik på <Tilføj kontaktdiagnose> åbner et nyt vindue. Nederst i vinduet fremgår en liste over alle de kontaktdiagnoser på patientens journal, der kan tilføjes selvstændigt på Diagnosekortet. (Her fremgår således ikke kontaktdiagnoser, som er tilknyttet en forløbsdiagnose). For at tilføje en diagnose, klik på ikonet . Kontaktdiagnosen bliver herefter flyttet op under 'Relevante kontaktdiagnoser' øverst i vinduet, hvilket indikerer, at den bliver tilføjet på Diagnosekortet. Når alle de relevante kontaktdiagnoser er fremsøgt og tilføjet, klik på <Gem (F10)>. Herefter tilføjes kontaktdiagnoserne på Diagnosekortet, hvor de fremgår med status 'Relevant', og debutdato tilsvarer kontaktdato.
Tilknyt kontaktdiagnose til forløbsdiagnose i diagnosemodulet For at skabe et bedre overblik over diagnoser i diagnosemodulet, er det nu muligt at tilknytte en kontaktdiagnose til en forløbsdiagnose. Det gøres ved at højreklikke på en kontaktdiagnose i oversigten over diagnoseregistreringer, og vælge Tilknyt kontakt til forløb. Der åbner et nyt vindue med en oversigt over de forløbsdiagnoser, som kontaktdiagnosen kan tilknyttes. (Her fremgår således ikke forløbsdiagnoser, som har afslutningsdato før kontaktdatoen for kontaktdiagnosen, og heller ikke forløbsdiagnoser, som har debutdato efter kontaktdatoen for kontaktdiagnosen). Sæt flueben ved den forløbsdiagnose, som kontaktdiagnosen skal tilknyttes, og klik på <Gem (F10)>. Herefter bliver oversigten over forløbsdiagnoser i diagnosemodulet automatisk opdateret. I kolonnen med et link-symbol vil der fremgå et tal, som indikerer, hvor mange kontaktdiagnoser, der er tilknyttet den pågældende forløbsdiagnose. For at se den/de tilknyttede kontaktdiagnoser, klik på forløbsdiagnosen, som herefter folder sig ud.
Hvis en forløbsdiagnose, hvortil der er knyttet kontaktdiagnoser, sættes på Diagnosekortet, følger de tilknyttede kontaktdiagnoser ikke med over på Diagnosekortet.
Kontaktdiagnoser, som er tilføjet selvstændigt på Diagnosekortet, kan ikke tilknyttes forløbsdiagnoser.
|