<< Klik for at se indhold >> 'Min Læge' app (MLA) |
Om 'Min Læge' appen
'Min Læge' appen er udviklet i et samarbejde mellem Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Praktiserende Lægers Organisation (PLO).
Information fra PLO om 'Min Læge' appen kan ses her.
E-konsultation via 'Min Læge' appen
Når patienten sender en e-konsultation til klinikken fra 'Min Læge' appen, vil det i EG WinPLC fremgå øverst i teksten på e-konsultationen, at den er sendt fra appen.
'Min Læge' appen og Patientportalen er synkroniseret således, at patienten kan læse e-konsultationer fra klinikken begge steder, og se afsendte e-konsultationer til klinikken begge steder.
Bemærk dog:
•Hvis patienten åbner en e-konsultation i 'Min Læge' appen, vil e-konsultationen også blive markeret som læst på Patientportalen.
•Hvis patienten åbner en e-konsultation på Patientportalen, vil e-konsultationen ikke blive markeret som læst inde i 'Min Læge' appen.
I EG WinPLC vil det altid fremgå af feltet 'Læst' på den afsendte e-konsultation om patienten har åbnet e-mailkonsultationen (uafhængigt om den er åbnet via 'Min Læge' appen eller Patientportalen).
Understøttelse af e-konsultation via 'Min Læge' appen styres i modulet Patientkommunikation. Det er kun muligt at deaktivere e-konsultation via 'Min Læge' appen på brugerniveau, ikke på klinikniveau.
Hvis klinikken har slået e-konsultation fra på en bestemt patient (på stamkortet på fanen 'Kommunikation'), så vedkommende ikke kan sende e-konsultationer til klinikken, gælder dette kun for Patientportalen og ikke 'Min Læge' appen.
Bemærk! Aktivering af ferie-tilstand på Patientportalen slår ikke igennem på 'Min Læge' appen. Læs mere i afsnittet Ferielukket i klinikken.
Tidsbestilling via 'Min Læge' appen
Når patienten bestiller en tid i klinikken fra 'Min Læge' appen, vil det i EG WinPLC i Aftalekalenderen fremgå, at tidsbestillingen er foretaget online, ligesom med bestillinger gennem Patientportalen.
'Min Læge' appen og Patientportalen er synkroniseret således, at patienten selv kan bestille/aflyse tider i klinikken begge steder, og se tidsbestillinger foretaget af klinikken begge steder.
Hvis en tid aflyses enten af klinikken i Aftalekalenderen, eller af patienten via Patientportalen eller 'Min Læge' appen, vil tiden også blive fjernet de øvrige steder.
Understøttelse af tidsbestilling via 'Min Læge' appen styres i modulet Patientkommunikation. Her er det muligt at deaktivere tidsbestilling via 'Min Læge' appen enten på brugerniveau eller på klinikniveau.
Hvis klinikken har slået tidsbestilling fra på en bestemt patient (på Patienthovedet via feltet 'e-mail'), så vedkommende ikke kan bestille tider i klinikken, gælder dette kun for Patientportalen og ikke 'Min Læge' appen.
Patienter kan booke tid hos klinikkens faste behandlere samt hos behandlere, som også arbejder for andre klinikker og kan bookes online (delt personale).
Særligt gældende for patienter under 15 år i 'Min Læge' appen
Særligt gældende for patienter under 15 år er, at hvis der oprettes en e-konsultation og bestilles en tid, vil alle forældremyndighedsindehavere kunne se e-konsultationen og aftaletidspunktet i 'Min Læge' appen. Dette gøres der opmærksom på i Patientportalen.
Receptfornyelser via 'Medicinkortet' appen
Patienterne kan ikke bestille medicin via 'Min Læge' appen. I stedet henvises patienterne til 'Medicinkortet' appen.
Yderligere funktioner i 'Min Læge' appen
Bemærk! 'Min Læge' appen udvikles hele tiden. Nedenstående liste er derfor muligvis ikke udtømmende.
I 'Min Læge' appen kan patienten også se:
•Prøvesvar
•Henvisninger
•Vaccinationer
•Diagnoser, evt. med link til relevant forløbsplan
•Spørgeskemaer
•Ydelsesbeskeder
Send klinikbeskeder via 'Min Læge' appen
Der kan sendes beskeder til specifikke grupper af patienter via 'Min Læge' appen. Det er kun muligt at sende til patienter, som er oprettet i appen, og klinikbeskederne vises kun i 'Min Læge' appen.
Beskederne sendes via PLO's og PLSP's service Klinikbeskeder, som tilgås i topmenuen via Klinik+ > Klinikbeskeder (kræver at der er logget ind med digital signatur i EG WinPLC).
Find en introduktion og vejledning til oprettelse af klinikbeskeder i denne vejledning.