E-mailkonsultationer

<< Klik for at se indhold >>

E-mailkonsultationer

Opdateret 05-09-2024


 

Sådan kan patienten læse og sende e-mailkonsultationer


Patienterne har mulighed for at læse og sende e-mailkonsultationer til klinikken via Patientportalen eller Min Læge appen.

 

For at patienten kan sende e-mailkonsultationer til klinikken via Patientportalen kræver det, at e-mailkonsultationer er aktiveret i administrationsmodulet Patientkommunikation og på patientens stamkort.

 

Læs og besvar e-mailkonsultation fra patienten


Alle indkomne e-mailkonsultationer havner i Kommunikationsstatus under mappen 'E-mailkonsultationer'.

 

Sådan læser du en e-mailkonsultation, som patienten har sendt dig:

1.Dobbeltklik på den patient/e-mailkonsultation, som du har modtaget (eller marker patienten og klik på <Vis>).

2.Patientens e-mailkonsultation åbner i et nyt vindue. Har patienten vedhæftet et billede, kan dette forstørres med <Vis billede>.

 

Sådan besvarer du en e-mailkonsultation, som patienten har sendt dig:

1.Når du har åbnet e-mailkonsultationen som beskrevet ovenfor, har du følgende muligheder:

Diagnose kan tilknyttes ved at klikke på knappen med de tre prikker og fremsøge diagnosen.

I beskeden kan du indsætte tekst fra Arkivskabet med <F2> eller en frase med <Shift+F2>.

Overvåg om svar er læst kan tilvælges. Herved kan du følge med i, om patienten har åbnet e-mailkonsultationen, i Kommunikationsstatus under mappen 'Ulæste e-mailkonsultationer'.

Vis i journal kan fravælges. Herved oprettes der intet automatisk notat om, at der er sendt en e-mailkonsultation.

<Åbn journal> minimerer e-mailkonsultationsvinduet og åbner patientens journal, hvis du har behov for at se den.

2.Når du er færdig, klik på <Send (F10)> for at sende svaret til patienten. Du kan også klikke på <Gem kladde> for at gemme arbejdet uden at sende. E-mailkonsultationen vil fortsat ligge som ubesvaret i Kommunikationsstatus.

3.Hvis der ikke er behov for at besvare patienten, kan e-mailkonsultationen arkiveres ved at klikke på <Arkiver (Alt+A)>. Ved arkivering forsvinder e-mailkonsultationen fra listen over ubesvarede e-mailkonsultationer i Kommunikationsstatus.

 

Når e-mailkonsultationen er besvaret eller arkiveret, ryger den ind på patientens journal, på fanen Diverse, under typen 'EKons'.

 

Besvar e-kons

 

Send ny e-mailkonsultation til patienten


Du kan sende en ny e-mailkonsultation til patienten uden forudgående e-mailkonsultation. Åbn en patientjournal, gå til E-services i funktionsmenuen til venstre og vælge <Opret E-svar>.

 

Ved oprettelse af en e-mailkonsultation tjekker systemet, om patienten har en e-mailadresse registreret på stamkortet, og om patienten bruger Min Læge appen. Dette for at sikre, at patienten bliver adviseret om e-mailkonsultationen.

Hvis patienten har en e-mailadresse registreret, vises ingen advarsel.

Hvis patienten ikke har en e-mailadresse registreret, men bruger Min Læge appen, vises ingen advarsel.

Hvis patienten ikke har en e-mailadresse registreret, og heller ikke bruger Min Læge appen, vises en advarsel med information om, at patienten ikke vil få nogen notifikation om den e-mailkonsultation, som er sendt til dem.

 

Når du opretter e-mailkonsultationen, har du følgende muligheder:

E-mailadresse indsættes automatisk, hvis den er registreret på patientens stamkort. Hvis ikke, skal du indtaste en e-mailadresse i feltet.

Vedr. udfyldes automatisk med teksten "Besked fra lægen", men denne kan ændres.

Diagnose kan tilknyttes ved at klikke på knappen med de to prikker og fremsøge diagnosen.

I beskeden kan du indsætte tekst fra Arkivskabet med <F2> eller en frase med <Shift+F2>.

Overvåg læst-status kan tilvælges. Herved kan du følge med i, om patienten har åbnet e-mailkonsultationen, i Kommunikationsstatus under mappen 'Ulæste e-mailkonsultationer'.

Vis i journal kan fravælges. Herved oprettes der intet automatisk notat om, at der er sendt en e-mailkonsultation.

 

Når du er færdig, klik på <OK (F10)> for at sende e-mailkonsultationen til patienten. Der popper automatisk et vindue op, hvor du skal tage stilling til automatisk oprettelse af regning på e-kons ydelsen.

Når e-mailkonsultationen er sendt, ryger den ind på patientens journal, på fanen Diverse, under typen 'EMail'.

 

Opret e-svar

 

Se besvarede/afsendte e-mailkonsultationer


Afsendte besvarelser til e-mailkonsultationer og arkiverede e-mailkonsultationer kan åbnes flere steder:

via patientens journal, på fanen Diverse, under typen 'EKons'.

via Kommunikationsstatus under mappen 'E-mailkonsultationer', hvor du i fold-ud-menuen øverst skal vælge "Besvaret i dag" eller "Besvaret i denne uge" (kun muligt, hvis det er maks 1 uge siden besvarelsen er afsendt eller arkiveret).

via Kommunikationsstatus under mappen 'Ulæste e-mailkonsultationer', såfremt du har tilvalgt "Overvåg om svar er læst" og patienten endnu ikke har åbent svaret.

 

På din afsendte besvarelse til kan du:

i feltet 'Sendt' se hvornår svaret et sendt eller om e-mailkonsultationen er arkiveret.

i feltet 'Læst' se hvornår patienten evt. har åbnet svaret via Patientportalen eller Min Læge appen. Hvis feltet er rødt, skyldes det, at patienten endnu ikke har åbnet svaret.

 

Afsendte nye e-mailkonsultationer til patienten kan åbnes flere steder:

via patientens journal, på fanen Diverse, under typen 'EMail'.

via Kommunikationsstatus under mappen 'Ulæste e-mailkonsultationer', såfremt du har tilvalgt "Overvåg læst-status" og patienten endnu ikke har åbent e-mailkonsultationen.

 

På din afsendte e-mailkonsultation kan du:

i feltet 'Sendt' se hvornår e-mailkonsultationen er sendt til patienten.

i feltet 'Læst' se hvornår patienten evt. har åbnet e-mailkonsultationen via Patientportalen eller Min Læge appen.